Vi starter med at hente vores hunde kl. 8.
Alle vores biler er indrettede forsvarligt med bure og god udluftning, så hundene også får en god og behagelig oplevelse under transporten.
Efter afhentning af hundene kører vi ud til en af vores store indhegnede grønne folde, som Daycare4dogs med eneret råder over. Vi har folde i Hørsholm, Værløse og Dragør, så i løbet af ugen, vil hundene opleve forskellige områder, nye dufte, og forskellige aktiviteter, for at give en så spændene og alsidig hverdag som muligt. Dog under de faste rammer, som hundene jo har godt af.
I løbet af dagen vil hundene have rig mulighed for leg og socialisering med hinanden, gåture og hygge på foldene, sporsøgning, mm. Men vigtigst af alt, sørger vi piger for masser af kærlighed og omsorg til hundene, mens de i børnehave.
Nogle dage vil nogen af holdene tage på ture til stranden, skoven eller hvad vi lige finder på af sjove steder udenfor vores folde.
Vores dag er bygget op 100% efter hundenes præmisser, typisk er vi ude med hundene i 2-3 timer, inden vi kører hjem med nogle trætte, glade og velstimulerede hunde.
Men hvorfor er vi så ikke ude med dem i længere tid? Det er ganske enkelt ikke til gavn for nogle hunde, at være så aktiv og social i mere end max 3 timer dagligt. Hundene kan ganske enkelt blive overstimulerede og vise tegn på stress.
Vi har derfor valgt at tilgodese vores hundes behov, og ikke nødvendigvis ejerens.